Forstanderen til Fjordbo er fundet

Det er med glæde, vi kan meddele, at et enigt ansættelsesudvalg har valgt at ansætte Andreas Nielsen som forstander på bofællesskabet Fjordbo i Gråsten pr. 1. oktober 2017.

Andreas er uddannet diakon/socialpædagog og har efterfølgende efteruddannet sig inden for blandt andet: psykoterapi og familieterapi, og han har taget den pædagogiske diplomuddannelse i psykologi. 

Andreas har været centerleder af Kirkens Korshærs familiecenter: Iller Slot,
selvstændig indehaver af Familieklinikken og medindehaver af Dansk Sandplay Institut.

Andreas er pt. ansat som forstander på Danske Diakonhjems plejehjem i Dalsmark. 

Det er kendetegnende for Andreas, at han skaber hjem, hvor livet leves, og hjem hvor både beboere, deres familier og medarbejdere trives.

Fra Danske Diakonhjems side glæder vi os til at samarbejde med Andreas og støtteforeningen for Fjordbo om at skabe Fjordbo som et hjem for unge med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse.

 


EN HOLDNING TIL OMSORG

Lydhør omsorg med nærvær og varme - altid med afsæt i det enkelte menneske, dig som beboer, dit liv, dine ønsker og behov.